Olieindsamling

 

Olieaffald af mange forskellige typer indsamles til genanvendelse på AVISTA OIL Danmark A/S. I Kalundborg genraffineres brugte smøreolier dvs. affald fra brugt motorolie, gearolie, hydraulikolie, kompressorolie, transmissionsolie. Disse typer olieaffald transporteres til og behandles på raffinaderi i Kalundborg.

 

Olieemulsioner og andet vandigt olieaffald i form af vaskevand fra metalindustrien, slopvand fra skibssejlads, tankrensninger og olieaffald fra slamsugervirksomheder behandles på "vandfabrikken" i Horsens, hvor olie og vand afskilles og vanddelen renses for olie og tungmetaller.

Godkendt indsamler med forbehandling og genanvendelsesanlæg

AVISTA OIL Danmark A/S er godkendt indsamler af spildolie og andet olieaffald i Miljøstyrelsens affaldsregister. Raffinaderiet i Kalundborg er godkendt genanvendelsesanlæg. På nedenstående link kan der søges på affaldstypen "spildolie" under genanvendelsesanlæg samt indsamlervirksomhed.

Link til miljøstyrelsen register