Teknologi, oparbejdning af olievandblandinger

 

Kølesmøremidler og olieholdigt vaskevand fra industrien, olieemulsioner fra skibe og fra tankrensninger afvandes på AVISTA OIL Danmark A/S i Horsens.

 

Det olieholdige affald filtreres, opvarmes og lagres i tanke, hvor olie og vand adskilles på grund af forskellig massefylde og hjulpet af varmen.

 

Vanddelen ledes til vandbehandling og renses for olie og tungmetaller inden udledning til videre behandling på Horsens Centralrenseanlæg.

 

Oliefasen pumpes til tank for yderligere bundfældning af vand. Efter filtrering og analyse er olien klar til salg som støttebrændsel for tung industri eller til raffinering i Holland, hvor olien i en destillationsproces renses til renere brændsler. Den højeste grad af udnyttelse af det afvandede olieprodukt er at nyttiggøre varmekalorierne. Hvad der oprindeligt primært var fyringsolier, genanvendes som fyringsolier.