Teknologi, genraffinering af brugte smøreolier

 

Olierne genraffineres således, at skadelige tungmetaller samt andre forurenende stoffer fjernes.

 

Olien forvarmes og filtreres, inden vandet fjernes i en flashdestillation. Vandet udgør i gennemsnit 6-8% af den modtagne spildolie. Den "tørre" olie regenereres fuldt ud og fraktioneres i den genanvendelige baseolie (60-65%) og de forbrændingsegnede produkter: light ends (LE) (2-4 %) og fyringsolie (F10) (12 -15%) og endelig bundprodukt (remanensen fra destillationsprocessen) (14-18%), som sælges som bitumen til tagpapindustrien.

 

Baseoliefraktionen filtreres atter og efterpoleres i en ekstraktionsproces, hvor aromatiske forbindelser udvaskes.

 

Samtlige produkter gennemgår løbende analyser, på såvel internt som eksternt laboratorium, med henblik på at sikre den samme høje kvalitet.